Per Bregengaard.
– medlem af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg, kommer og diskuterer regnemaskinen på et møde i HK’s lokaler, Fredericiagade 27, Holstebro, mandag d. 11. november kl. 19-21.
Per har sendt dette inddlæg til dagbladet Holstebro.
Fattige børn klemmes i finansministerens blå regnemaskine
I Holstebro Kommune lever 5,7 pct. af børnene i fattige familier. I Lemvig er det 5,1 og Struer 7,2. Tallene for Holstebro og Struer ligger over landsgennemsnittet, for Lemvig ligger det under. Men alle tal er desværre steget under den gamle regerings asociale politik over for familier på overførselsindkomster.
Det er Red Barnets opfattelse, at fattige børn har det hårdt. Red Barnet møder familier, der ikke har råd til varmt tøj om vinteren, sportsaktiviteter eller en fødselsdagsgave. Mødrehjælpen har udtalt, at alene ét år i fattigdom kan påvirke et barn for livet.
Den ny regering har i en aftale med bl.a. Enhedslisten skaffet flertal for en lille håndsrækning på 300 mio. kr. til landets fattigste børnefamilier. Men straks snupper finansministeren 65 mio. kr. af beløbet. Hans regnemaskine fortæller ham, at håndsrækningen gør forældrene mere dovne, altså mindre tilbøjelige til at arbejde. Det mindre arbejdsudbud koster i kommende tabte skatteindtægter. Hokus pokus: De fattige børnefamilier får kun 235 mio. kr.
Finansministerens regnemaskine er blå, fordi den belønner en højreorienteret politik. Hvordan det?
Maskinen er kode med, at bedre bistand og mere i dagpenge gør folk dovne. Det koster, og det koster mere end forbedringen af ydelserne.
Omvendt gør en skattenedskæring – hvis man må have lov til at kalde det sådan, – at folk arbejder mere. Det giver flere penge i kassen. Det betyder, at mindsker Folketinget skatterne med 1000 mio. kr., så koster det reelt mindre end det umiddelbare skattetab. Skattesænkninger bliver således lettere at finansiere.
Det ene problem er, at modellen bygger mere på en teori om pris, udbud og efterspørgsel end fakta. Undersøgelserne af om teorien er rigtig, er meget svage og forældede. Enhedslisten har dokumenteret det i en grundig rapport. Økonomiske professorer som Katarina Juselius og Jesper Jespersen har kritiseret regnemaskinen på det kraftigste.
Det andet problem er, at finansministerens regnemaskine intet siger om, hvilke skader det forvolder, når man gør børn og deres familie fattige. Fattigdom stresser og giver psykisk sårbarhed. Man klemmer børnene. Hvad koster det i sociale foranstaltninger? Hvordan påvirker det børnenes skolegang og dermed deres fremtid som arbejdskraft? Regnemaskinen er med andre ord enøjet blå, når den spytter sine økonomiske tal ud.
At interessere sig for regnemaskinen er nørdet, men den har stor betydning for velfærds- og skattepolitikken. Derfor skal den diskuteres.
Per Bregengaard