Susanne Nørskov

Susanne Holzendorff Nørskov 

Jeg er uddannet pædagog og sygehjælper. I mange år har jeg arbejdet med børn og unge, både i daginstitution, skole og arbejdet med udsatte familier i en boligsocial Helhedsplan. desuden så har jeg været leder af forskellige daginstitution, SFO med skoledelen tilknyttet.
Lige nu arbejder jeg med demente og ældre borger og har stor erfaring med området på forskellige platforme.
Meget af min fritid går med frivilligt arbejde. jeg sidder i Menighedsrådet i anden periode, og her er det som formand Børn og Unge og Kirkegårdsbestyrelsen der står mit hjerte nært.
Jeg er med i en arbejdsgruppe om Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts. Jeg mener, at ligeløn og lige ret er et vigtigt punkt også her i 2021.
Desuden så følger jeg interesseret med i hvad der sker på Slagteriet og SUB huset.
Jeg er født i Holstebro by, og har boet her hele mit liv. Dette har gjort, at jeg har et stort netværk og kender Kommunen særdeles godt. Jeg nyder at have Hav og Fjord tæt på i min hverdag og Kommunens skønne natur, selv har jeg Storåen og skoven lige i min baghave.
Jeg vil arbejde for, at Holstebro kommune er en god kommune at bo for alle unge som ældre.
Jeg har stor erfaring med mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. været tilknyttet et asylcenter, hvor min familie og jeg var den “nye” familie. Siden har jeg arbejdet og opbygget  venskaber på tværs af nationaliteter. Det er berigende at møde mennesker med en anden kulturel baggrund.
Arbejdet og venskaberne med forskellige kulturer, fortæller mig, at vi alle stort set vil det samme og at sproget ikke er en hindring. Når bare vi har hjertet og medmenneskeligheden med.
Jeg har tidligere siddet i byrådet og det håber jeg på også lykkes denne gang.
Jeg har altid været politisk aktiv og har gennem hele mit liv ment, at det er vigtigt ,at turde tage ansvar.
Det er vigtigt at gøre brug af sin stemmeret og være med at at sætte en dagsorden. Husk det er et demokratisk samfund vi lever i.
Jeg er 58 år født i Holstebro by.
Gift og har 3 børn i alderen  datter på 33 projektleder af den Grønne Rute i “Trekantsområdet” i Holstebro, søn på 30 VVS’er og 18 år. Mit yngste barn går på gymnasiet og er med i bestyrelsen for SUB huset og aktiv i SUF.

Læs mere om vores forslag til en mere Rød-Grøn kommunalpolitik her.