To professorers kritik af forslag fra Enhedslisten er overfladisk og bunder i »mavefornemmelser«, mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
Berlingske bragte 10. juni en kritisk artikel vedrørende Enhedslistens forslag om at finansiere minimumsnormeringer ved at øge skattekontrollen. Avisen fik to eksperter i form af Per Nikolaj Bukh og Kurt Klaudi Klausen til at udtale sig, og begge vender tommelfingeren nedad.
Hvad er så argumentationen fra eksperterne? Bukh siger, at hvis et forslag »lyder for godt til at være sandt, så er det som regel ikke sandt« og »Jeg er meget overbevist om, at vi slet ikke er i nærheden af det astronomiske merprovenu, som man regner med.« Hvad bygger Bukh så det på? Er det hans mavefornemmelse? Eller har han sat sig ned og analyseret de mange svar, som Enhedslisten over en periode på tre år har indsamlet fra Skatteministeriet? Det tyder mest på det første.
Det er ikke kun Enhedslisten, der peger på, at der er milliarder at hente i øget skattekontrol. Konsulenthuset Højbjerre, Brauer & Schultz foretog i 2017 en analyse på opdrag fra LO (nu FH), HK Stat og FSR – danske revisorer. De kom frem til, at man ved at tilføre 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere kunne hente 3,8 mia. kr.
Det er trods alt tre dygtige økonomer, der har foretaget undersøgelsen, men alt dette er totalt fraværende i artiklen. Det samme er Dansk Told & Skatteforbund, kontrolmedarbejdernes fagforening, som ellers kunne have bidraget med vigtig indsigt i, at kontrolmedarbejderne er frustrerede, fordi de er for få til at løse opgaverne, og at pengene smutter mellem fingrene på dem i stor skala.
Professor Kurt Klaudi Klausen siger: »Man bruger pengene, før man har fået indtægterne. Det er samtidig et regnestykke behæftet med meget stor usikkerhed. Der er ingen tvivl om, at der er penge at hente, men at sætte tal på det ville jeg være meget varsom med, og at konvertere det direkte fra en potentiel indtægt til konkrete velfærdsløfter er meget vidtløftigt.«
Vi har dog flere gange gjort opmærksom på, at vi er åbne over for, at vi først bruger pengene, når de ligger i kassen ved regnskabsaflæggelse. Det kunne Berlingske have fået at vide, hvis journalisterne bag historien ellers havde ringet for en kommentar hos Enhedslistens skatteordfører, altså mig.
Det, der ærgrer mig ved den overfladiske kritik, er, at den er med til at afspore en ekstremt vigtig diskussion. Vi har i dagens Danmark et skattegab for virksomhederne, som er opgjort til ca. 14 mia. kr. Så når Enhedslisten peger på, at man kan hente fire-fem mia. kr. ved at hyre knap 1.000 ekstra skattemedarbejdere, nedbringes virksomhedernes skattegab kun med ca. en tredjedel. Er vi virkelig så uambitiøse, at vi ikke mener, at det kan lade sig gøre? Så står det altså skidt til.
Hvis man vitterligt sættes i bås som økonomisk uansvarlig ved at påpege dette, kommer vi ingen vegne, og pengene kan fortsat fosse ud af vores statskasse.